Rudersdal Kommune arbejder med at optimere kapacitetsudnyttelsen i de kommunale idrætsfaciliteter. Dette gøres blandt andet ved at registrere anvendelsen af den bookede tid i de kommunale
idrætsfaciliteter.
Til formålet er opsat 45 kameraer så alle indendørs kommunale idrætsfaciliteter (herunder skolefaciliteter), samt de udendørs kunstgræsbaner registreres med kamera.
Svømmehallerne registreres også, men ikke med tilfredsstillende kvalitet, og der er dialog med leverandøren for at forbedre det.
Kameraerne tager billeder 2 gange i timen (kvart over og kvart i). Billedet sløres af GDPR-hensyn, og derefter tælles antallet af brugere i faciliteten automatisk. De efterfølgende brugsdata sammenholdes med bookingdata fra bookingsystemet og giver dermed en anvendelsesgrad af faciliteterne. – ”Hvor meget af den bookede tid benyttes på et givent anlæg?”
Samtlige GDPR-regler er overholdt. Det slørede billede kan ikke benyttes til overvågning. Endvidere er der, hvor der er opsat kamera skiltet med registreringen.
De forskellige data er visualiseret og det er muligt at differentiere anvendelsesgraden på flere forskellige niveauer (forening/bruger, facilitet, tidsrum/dato, tidspunkt på dagen), og giver et databaseret grundlag til dialogen om benyttelse og fordeling af kapacitet på idrætsområdet.
I kan som forening følge med i brugen af jeres bookede tider og evt. afmelde tider, som I ikke bruger - så kan tiderne komme andre brugere til gode.
,
Da der kan være usikkerhed omkring data, så henstiller vi til, at data kun bruges til dialog om anvendelse. Vi modtager gerne information om forkert eller mangelfuld data, så det kan valideres.
Opdager du en fejl, så send en besked til kultur@rudersdal.dk med et skærmprint og en forklaring, så vil fejlen blive undersøgt og data valideret. Du kan også skrive til os med spørgsmål.