Frivillig på egen hånd

Frivillig på egen hånd

Der ikke nogen, der siger, at man skal være frivillig i en forening eller i en gruppe. Du kan også yde en frivillig indsats som enkeltperson eller i et netværk. Det er dig, der har lysten og ressourcerne, og dig, der bestemmer, hvor og hvordan de bruges bedst muligt.

Vi kalder det fra mig til dig-frivillighed, når du som individ yder en frivillig indsats. Måske samler du affald i skoven, når du alligevel er ude på din daglige motionstur, eller tilbyder din hjælp til dine medmennesker, fx til de nye på vejen, så de føler sig velkomne. Mig til dig-frivillighed kan også være faren, der vil lave et motionsløb for børn. Han har bare en god ide og et måske et netværk, han trækker på. Derudover kan kommunen hjælpe med lidt vejledning i forhold til ansøgninger og tilladelser.

Det er også fra mig til dig-frivillighed, når man i et uforpligtende netværk yder en indsats. Et eksempel på en netværksbasseret frivillig indsats er Venligboerne, hvor man er frivillig, når man føler, at man kan bidrage med noget.

Med andre ord, der er masser af muligheder for at være frivillig – også uden for foreningslivet og i de større og mindre organisationer. Frivillighed er noget vi giver til hinanden – og til os selv.

Har du brug for inspiration eller vejledning, så kontakt kommunens kultur- og frivilligkonsulent, Kristina Dyrlund på tlf. 46 11 56 20 eller kontakt Frivilligcentret