Dansk-syrisk Kulturforening søger frivillig sekretær

Dansk-syrisk Kulturforening søger en sekretær til at hjælpe med administrative opgaver.

Dansk-syrisk kulturforeningen er en integrationsforening med 170 medlemmer. Vi er en del af Dansk Flygtningehjælp. Vi har mange forskellige aktiviteter fx fællesspisning, foredrag, torsdagshygge, fredagsseniorhygge, udflugter og modersmålsundervisning.

Al denne aktivitet afføder mange forskellige administrative opgaver, og nu søger vi en sekretær til at hjælpe os med nogle af dem.

Den kan fx være:

  • Tilretning af bestyrelsesmødereferater fra bestyrelsesmøder 1 gang om måneden
  • Opdatering af hjemmeside og opslag på Facebook
  • Afrapportering til Dansk Flygtningehjælp ved afholdelse af arrangementer fx evaluering og indsendelse af regnskab
  • Fundraising til nye projekter og aktiviteter med budgetter på ml 4.000 til 50.000 kr. 

Vi søger en sekretær, der har 3 timer til overs hver mandag eller onsdag mellem kl. 10-13.

Vi har lokaler på Kulturcenter Mariehøj, Øverødvej 246A, 2840 Holte. Vi er nabo til Frivilligcenter Rudersdal, Ældresagen og aftenskolerne, så her er meget liv.

Som frivillig hos os vil du gøre en stor forskel for dansk-syrisk Kulturforening, du vil møde mange syrere, der er taknemmelig for din hjælp, du vil få et netværk blandt andre frivillige og tilbud om kurser hos Dansk Flygtningehjælp.

Vi forventer at du er kvik på en pc og god til at formulere dig på skrift. Måske har du erfaring med at opdatere hjemmesider og kan lægge opslag på Facebook, men det er ikke et krav.

Er du interesseret i at høre nærmere, kan du kontakte formand Nada Naanaah på: nnaanaah@gmail.com eller telefon 40 91 72 02.