Spring til indhold

Nedlukningen af kultur- og idrætsfaciliteter forlænges

Steder hvor der udøves Idræts-, forenings- og fritidsaktiviteter holder lukket til og med søndag den 17. januar 2021.

I den aktuelle situation med coronaudviklingen og de seneste udmeldinger fra Statsministeren, er det besluttet,  at de restriktioner, som har været gældende indtil nu i Rudersdal Kommune, forlænges til og med den 17. januar. Dette indebærer, at der fortsat også vil være lukket på de udendørs idrætsanlæg.

Beslutningen er fortsat begrundet med alvoren i den nuværende situation og bakker op omkring, at f.eks. nedlukning af fysisk undervisning på skolerne. Derfor bør det også undgås,  at børnene mødes på tværs og blandes i fritiden.

Denne beslutning er helt klart truffet – også med bevidstheden om, at der bør tilskyndes til motion osv., som bl.a. understøtter folkesundheden. Heldigvis er der i Rudersdal Kommune mange attraktive og motiverende udendørsrum, som i høj grad tilskynder til motion og dermed en understøttelse af folkesundheden.

Beslutningen om også at fastholde lukningen af kommunens udendørs idrætsanlæg er truffet i lyset af denne aktuelle meget alvorlig situation, som Danmark/vi står i. Vi skal og bør understøtte denne fokuserede indsats med henblik på at begrænse smittespredningen. Dette  handler i høj grad handler om folkesundheden. 14 dage mere i denne sags tjeneste er en god investering.

Hvis og når vi gør det – bliver der ganske sikkert ret snart mulighed for at understøtte alle tiltag, der bidrager til folkesundheden i et bredere perspektiv. 

Pas godt på jer selv, så passer I også på alle andre.