Jytte og co. laver haver til små maver

At dyrke jorden og at lave mad af afgrøderne. Haver til Maver lærer børn at bruge naturen og om, hvor fantastisk det er at putte et frø i jorden og se det spire. Birkerød-børn er heldige, at Jytte kom forbi!

I parken ved Gl. Præstegård i Birkerød er et mindre område, som i gamle dage var græsplæne, blevet omdannet til skolehave. Børn fra 4. og 5. klasse på Toftevangsskolen kan således glæde sig over at kunne få fingrene i mulden og bogstavelig talt høste resultaterne af det bagefter. Haver til Maver sætter nemlig grøntsager på skoleskemaet.

Skolehaverne Haver til Maver er oprindeligt stiftet af Søren Ejlersen, manden bag Aarstiderne, i 2006. I dag er Haver til Maver en almennyttig forening, som arbejder i hele landet. Jytte Emanuelsson er initiativtager i Rudersdal og haveunderviser i skolehaverne. Hun er uddannet agronom og har været formand for netværket Økologisk Forum.

”Jeg var på en tur for jordbrugsakademikerne til Krogerup Avlsgård for at se deres ’Haver til Maver’ og udekøkkener. Da vi hørte om det, tænkte jeg, at det var rigtig spændende,” fortæller Jytte Emanuelsson, der fik lyst til at udbrede konceptet til Rudersdal.

Der mangler fri leg

”Jeg havde efterfølgende et møde i Birkerødgruppen for de 17 verdensmål. Jeg talte med en gruppe om børn, fødevarer og sult. Det er et problem, at børn ikke ved nok om naturen. De sidder bag skærme og rør sig ikke, nogle af dem er sågar bange for naturen. Det virker meget organiseret i dag med legepladser og institutioner; der er ikke meget fri leg i naturen længere. Og børn tør ikke spise noget, de ikke kender. Så slog det mig, at ’Haver til Maver’ burde være et tilbud til alle børn,” forklarer hun.

Jytte Emanuelsson mener, at det er godt at have et naturligt forhold til mad, at se noget vokse, at få jord under neglene og bare være ude. Og flere var med på ideen om at starte Haver til Maver op i Rudersdal: ”De andre blev helt høje af det, og flere ville gerne være med.”

Som sagt så gjort! Agronomen kontaktede Toftevangskolen, da de tidligere har haft et par skolehavebede i Præstegårdshaven og ligger i gåafstand til området. Skolens ledelse og lærerne i Natur og teknik for 4. klasserne var umiddelbart tændt på idéen om skolehaver efter Haver til Maver-princippet, hvor der indgår madlavning.  

Sammen oprettede Jytte Emanuelsson og Gunver Larsen så i september 2018 en forening med det formål ”at skabe et læringsrum, hvor børn og unge styrker deres fortrolighed med og forståelse for madens vej fra jord til bord.” Haver til Maver Birkerød var født.

Der smages på sagerne

En lang vej til målet

Men det var ikke alle, der var begejstrede. Præstegårdens Havekreds var bekymrede for projektet og om havens visuelle udtryk og kulturmæssige værdi ville tage skade.

”Jeg meldte mig ind i Havekredsen og fortalte om projektet på generalforsamlingen i 2018, hvor det virkede som om folk var positive og interesserede, men bagefter var der stor modstand mod projektet i bestyrelsen,” fortæller Jytte Emanuelsson og fortsætter:

”Jeg tror de havde indsigelser mod projektet, da parken skal være et fint sted, og ikke for børn. Jeg synes, at det har været græs og frugttræer i lang tid, så jeg kan ikke se, at bede og grøntsager ser så forfærdelige ud og alle frugttræer er jo bevarede, jeg synes derimod, at det ser pænt og hyggeligt ud.”

Den 12. april 2019 lykkedes det endelig at få grønt lys – så at sige. Og det har ifølge initiativtageren været det hele værd:

”Børnene har været glade for det. Og samarbejdet med lærerne og skolen har været meget positivt. Børnene har fået en lille smule formaninger om alt det, de ikke må, og det var ikke så sjovt. Men flere har sagt, at skolehaven er vældig flot. Vi kom jo sent i gang, og det har været tørt, så selvom vi vandede, blev høsten kun til to sølle udseende radisser lige inden sommerferien. Men så blev børnene derimod overraskede, da de kom tilbage efter sommerferien, for nu er der rigtig sket noget!”

Drevet af frivillige

Alt arbejde er baseret på frivillighed og en gruppe haveinteresserede borgere deltager i drift og vedligeholdelse af skolehaverne og hjælper lærere og børn med at stille ting frem og pleje og passe området i ferier m.v. Der er pt. 25 medlemmer i foreningen.

”Vi vil gerne have flere frivillige. Det er livgivende og hyggeligt at være sammen med børnene,” siger initiativtageren og fortsætter: ”Lige nu er vi mellem 2 og 5 frivillige seniorer, der hjælper til, når vi har besøg af børn i skolehaven. Vi er Gunver, Ingelise, Marianne, Nina og jeg, Og det er godt med mange frivillige, for børnene og deres lærere skal have støtte til, at alle, der er med på et skolehavebesøg bliver inddraget og får en positiv oplevelse med tilbage til klasselokalet. Desuden skal alt grej bæres ud og bagefter stilles på plads i garagen igen.”

Fakta

  • Haver til maver findes ca. 50 steder i landet. Bl.a. hos alle skoler i Gentofte, Farum og Frederiksberg kommuner. Pt. er kun én skole i Rudersdal tilknyttet.
  • Opstart, etablering og drift af skolehaven finansieres ved fondsmidler bevilget af Johs. Fog Fond, Friluftsrådet, Velux Fonden, Nordea Fonden, Tryg Fonden og Rudersdal Kommunes Åben Skole-pulje.
  • Projektet skal evalueres af Rudersdal Kommune til efteråret 2020.
  • Læs mere på facebook.com/HTMBirkeroed

Smager på selv grønkål og bladbeder

”Børnene er meget begejstrede for, at deres spirer er kommet op, det er de. De synes, at det er sjovt, det de har lavet, fx sæsonstafetten, hvor de lærer, hvilke grøntsager, der er i sæson forår, sommer, efterår og vinter,” fortæller hun.

Og børnene har smagt på det hele, selv grønkål og bladbeder: ”Det er flot, at de tør smage på det. Det gør de nok ikke derhjemme, men her står man overfor kammeraterne og måske er det også fordi, at de her kan se, hvor det kommer fra,” siger hun.

Foreningen har lige nu en midlertidig tilladelse på 2 år til at lave skolehave og et mobilt udekøkken med bålkomfur. Der er købt en masse køkkengrej ind, så børnene kan lave mad af deres grøntsager.

”Min mand har fundet frem til og lavet en platform, som bålfadet og -komfuret skal stå oven på, så græsset bliver skånet,” siger Jytte Emanuelsson og forklarer, at de håber snart at kunne få kanter af lærketræsbrædder rundt om bedene og en lille kompostbeholder, men det afventer dispensation i Fredningsnævnet.

”Vi vil gerne have at børnene lærer om hele livscyklussen – forløbet fra jord til bord og tilbage igen. Jeg glæder mig hver gang til at lave udekøkken sammen med børnene, de har været så søde at have i skolehaven, og det er en stor fornøjelse at være sammen med dem,” slutter hun.