Frivillige laver deres egen film

Hvorfor bliver man frivillig i foreningsdanmark? Den historie fortæller 18 frivillige foreninger fra Rudersdal selv i filmen 'Frivillige fortæller om deres fællesskab – VIL DU MED?'

18 frivillige foreninger fra Rudersdal fortæller om deres fællesskab i filmen 'Frivillige fortæller om deres fællesskab – VIL DU MED?'

Filmen er et resultat af en workshops i Frivilligcentret ’ Film din forening’, hvor syv foreninger lærte at lave deres egen film på mobiltelefonen. På tre aftner øvede de frivillige sig i at fortælle historier, skrive manuskripter, interviewe mennesker, lave skudlister og dækbilleder og redigere film samt uploade det hele på Facebook og YouTube. 

Alle syv medvirkende foreninger har lavet deres egen film. Siden har underviseren, Peter Zeuthen, klippet filmen sammen af alle foreningernes billeder.

De 18 medvirkende foreninger: Biavlerforening, Birkerød Torvedage, Blixen Klub, Kræftens Bekæmpelse, Det Rullende Korps, Peers, Rudersdals Bevægelsesakademi, DemensNetværk Rudersdal, GodFar.dk, Dansk Syrisk Kulturforening, Bedsteforældre for Asyl, Ældresagens Musiknetværk, Skovfitt.dk, Frivilligcentrets Kor, Gigtforeningen, Haver til Maver, Verdens Bedste Nyheder og Ældresagens Petanquegruppe.

Frivilligfilmen og de syv medvirkende foreningers film er på vej ud på Frivilligcentrets YouTube-kanal og de kommer også ud med Frivilligcentrets nyhedsbrev og Facebook. Se dem her:

Se filmene på Facebook

Kurset blev holdt af Peter Zeuthen fra Visual Story og var finansieret af Rudersdal Kommune.