Spring til indhold

Flere penge til frivilligcentret

Frivilligcenter Rudersdal har fået løftet grundtilskuddet med 150.00 kroner årligt da budgettet for 2021 blev vedtaget af 22 ud af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer den 7. oktober 2020.

Kristine Thrane, formand for udvalget for Kultur og Fritid og Preben Etwil, formand for Frivilligcenter Rudersdal glæder sig over at der er blevet flere penge til frivilligheden. Frivilligcenter Rudersdal fik nemlig løftet grundtilskuddet med 150.00 kroner årligt da budgettet for 2021 blev vedtaget af 22 ud af kommunalbestyrelsens 23 medlemmer den 7. oktober 2020.

'Jeg er glad for at socialdemokratiets forslag om en merbevilling til Friviligcentret er kommet med i årets budgetforlig. Vi har igennem mange år ligget lavt i forhold til kommuner vi normalt sammenligner os med, så det er dejligt at vi nu kan anerkende den værdifulde indsats, der ydes af frivillige i kommunen', siger Kristine Thrane.

En undersøgelse som blev fremlagt i Folkeoplysningsudvalget i foråret 2020 viser, at Rudersdal Kommune giver 7 kr pr. indbygger til Frivilligcentret og det er væsentligt lavere end gennemsnitligt for de 5 nabokommuner, som man normalt sammenligner sig med, hvor der i gennemsnit bliver givet tilskud på 11 kr. om året.

'Det er en god begyndelse på en styrket indsats for frivilligheden. Men vi håber naturligvis at Rudersdal Kommune vil prioritere frivillighed og selvhjælp højere, så vi kan løfte vores indsats for selvhjælp', siger Preben Etwil

Frivilligcentret har søgt 450.000 til Selvhjælp Rudersdal for at opbygge gode rammer for selvhjælpsgrupper og fællesskaber hvor mennesker hjælper mennesker igennem lives svære situationer i grupper, der er ledet af frivillige og hjulpet på vej af Frivilligcentret.

'Vi har ikke kunnet finde penge til mere selvhjælp i år, men vi vil meget gerne samarbejde med Frivilligcentret om at afdække mulighederne for at styrke indsatsen og drøfte mulighederne for om vi kan imødekomme behovet senere', siger Kristine Thrane.

Preben Etwil er glad for den positive interesse for selvhjælp og minder om at der også er brug for at se på tilskud til de sociale foreninger som sådan, som hvert år har mulighed for at søge tilskud til deres arbejde via servicelovens §18.

'I Rudersdal giver kommunen 8 kr. pr indbygger til socialt arbejde via §18 og det er væsentligt lavere end vores nabokommuner, som i gennemsnit giver 12 kr. pr indbygger, så også her er der behov for et løft', siger Preben Etwil.

Sammenlignelignende analyse af tilskud til § 18 omfatter Allerød Kommune, Furesø Kommune, Hørsholm Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune og Rudersdal Kommune og er foretaget forår 2020.