Sæson 2023/24

Oprettet: 09.12.2022 10:24

Det betyder, at foreninger og andre som udgangspunkt skal bekræfte, at de godkendte bookinger for sæson 2022/23 er aktuelle og gældende for 2023/24. Det sker ved at foretage en genansøgning af foreningens godkendte bookinger med mindre et eller flere af nedenstående 5 kriterier er gældende.


Ændring af tid og kriterier for disse til sæson 2023/24

Din forening kan ansøge om ændring af eller nye tider, hvis der er ønske om ændring i forhold til punkt 1-5. Husk at oplyse hvilket kriterie, der ligger til baggrund for jeres ansøgning.
1. Foreningen har ønske om ændringer (eventuelle ændringer skal begrundes).
2. Foreningen er ny, det vil sige er kommet til siden sidste sæsonfordeling.
3. Der er sket store ændringer i foreningssammensætningen (fx flere/færre børn og unge).
4. Der er sket væsentlige ændringer på holdniveau (fx hold er rykket op eller ned, der er opnået elitestatus eller lignende).
5. Andre motiverede, ekstraordinære forhold gør sig gældende.

Genansøgning af foreningens godkendte tider

Ønsker din forening de samme tider for 2023/24, som I er tildelt for 2022/23, skal din forening bekræfte dette ved at foretage en `kopiansøgning under `Opret sæsonansøgning` her på hjemmeside under min forening, når du er logget ind.

Hvem kan ansøge og hvem får kvittering for ansøgning

Foreningsansvarlige, formænd og kasserer  kan ansøge om lokaler, men det er kun kontaktpersoner med rollen foreningsansvarlig eller den mail I har oplyst som foreningens mail, der modtager kvittering for ansøgning og godkendelse. Det kan derfor være en god ide, hvis ansøger har rollen foreningsansvarlig.

Ansøgning skal ske senest 1. februar

Det er muligt at genansøge eller søge om ændringer til sæson 2023/24 frem til og med den 1. februar 2023.

Fordelingsproces

I tilfælde, hvor der er sket ændringer jævnfør punkt 1.- 5. i forhold til sidste sæsonansøgning, vil disse ændringer forsøges indpasset i fordelingsforslaget for 2023/24.
Fordelingen foretages som altid ud fra de gældende regler for udlån og benyttelse af kommunens lokaler og anlæg, med fordelingsmøder, brugerrådsmøder og med endelig godkendelse i Folkeoplysningsudvalget.
Ansøgte tider uden for lokalernes åbningstider vil normalt blive afvist eller tilrettet inden for åbningstiden.

Birkerød Tennishal og Squashhal

Vintersæsonen for Birkerød Tennishal og Squashhal 2023/24 er omfattet af ovenstående, hvorfor I skal bekræfte jeres tider ved at genansøge på skema. Evt. ansøgning om ændring skal ske jf. de 5 kriterier. Tider skal ansøges på ansøgningsskema. Fordelingsmødet for Birkerød Tennishal afholdes den 23. februar 2023. Birkerød Squashhal indgår i fordelingsmødet den 6. marts 2023 på Birkerød Idrætscenter.

Kunstgræsbaner 2023/24

Vintersæsonen for kunstgræsbaner 2023/24 er også omfattet af ovenstående, hvorfor bekræftelse af tider skal ske her på hjemmeside på samme måde som lokaler.
Evt. ansøgning om ændring skal ske jf. de 5 kriterier. Oplæg til fordeling af kunstgræsbanerne behandles på fordelingsmødet den 9. marts 2023 på Birkerød Idrætscenter.

Godkendelse og svar om sæsonbooking

Når sæsonfordelingen for 2023/24 er godkendt af Folkeoplysningsudvalget den 25.04.2023, vil Kulturområdet snarest herefter sende besked til alle ansøgere om fordelingen for sæson 2023/24.

Ansøgningsfrister for feriecamps

  • 15. maj for ansøgning om feriecamps i efterårsferien, juleferien og vinterferien året efter.
  • 15. november for ansøgninger om feriecamps i påskeferien og sommerferien året efter.

Indsend ansøgning om feriecamps på lokaleboooking@rudersdal.dk med oplysning om lokale, datoer, tidsrum, aktivitet, antal deltagere og oplysninger på kontaktpersoner.

Har du spørgsmål til sæsonansøgning eller andet vedr. booking eller lokaler, er du altid velkommen til at kontakte Lokaleanvisningen på lokalebooking@rudersdal.dk.