Husk erklæring om børneattest
Det er nu tid til afgivelse af erklæring om indhentelse af børneattest.
Foreninger, der er forpligtiget til at afgive erklæring om indhentelse af børneattest har fået direkte besked fra kulturområdet den 14. november. Afgivelsen af erklæringen er et lovkrav og en forudsætning for at kunne låne lokaler og ansøge om tilskud i Rudersdal Kommune, også selv om foreningen ikke har medlemmer under 15 år.
Adgangen til ansøgning om lokaler og tilskud er lukket indtil din forening har accepteret erklæringen om børneattest 2025. Din forening afgiver erklæringen under `Rediger foreningsoplysninger` her på siden.
Bemærk at kommunen kun skal modtage erklæringen om, at foreningen overholder loven om børneattester. Selve børneattesterne skal aldrig sendes til kommunen, men er udelukkende til foreningens eget brug.